Når du går i gang med processen med at etablere en altan, så vil du sikkert møde et eller flere af nedenstående fagudtryk.

Det er de ord, som arkitekter, ingeniører og altan-leverandører bruger, så det er en god idé at kende betydningen, så der ikke opstår misforståelser.

Om altanens udformning

Altan

En altan er en konstruktion, der stikker ud af bygningen og som har et gulv og et rækværk. Altaner har ikke en overdækning i form af et tag.

altan-frithængende
Frithængende altaner mod gadesiden giver liv i bybilledet


Balkon

En balkon er stort set det samme som en altan, men udtrykket anvendes normalt om større altaner samt om altaner, der er integreret i ældre, herskabelige bygninger.


Tag-altan

En altan til boliger, der ligger under taget og dermed har skråvægge. En tagaltan tilføjer ekstra areal til lejligheden.


Loggia

En tilbagetrukket tag-altan, der er tilbagetrukket fra facaden og dermed ’stæler’ arealet fra boligen. Søges der om tag-altan mod gaden, vil kommunen typisk stille krav om denne type altan.

Logia-tagaltanEtablering af en tilbagetrukket altan i en tagkonstruktion. Loggiaen vil blive i det bredeste hul (uden lodrette søjler) og arealet vil blive taget fra lejlighedens indvendige areal.


Ophængning af altaner

Indspænding

Den mest diskrete ophængningsmetode, hvor monteringsbeslag er integreret i altanen. Her monteres altanerne enten på altanbeslag, der er monteret med dybe bolte på bygningens facade, eller ved montering på udliggerjern. Et udliggerjern er en stålbjælke, der er fastgjort i bygningens etageadskillelse.


Ophængning af altaner

Indspænding

Den mest diskrete ophængningsmetode, hvor monteringsbeslag er integreret i altanen. Her monteres altanerne enten på altanbeslag, der er monteret med dybe bolte på bygningens facade, eller ved montering på udliggerjern.

Et udliggerjern er en stålbjælke, der er fastgjort i bygningens etageadskillelse.

udliggerjern

Udliggerjern monteres ind i bygningens etageadskillelse


Trækstang

En bærestang der monteres mellem altangulvets yderste hjørner og bygningens facade. Den skrå stang er ca. 2 cm i diameter. Trækstænger anvendes ved lidt dybere altaner eller som en fordeling af det træk, som bygningens facade udsættes for ved montering af altaner.


Konsol

En stålplade, der bruges til at understøtte altanbunden. Konsoller kan også bruges hvis en altan skal monteres i et hjørne eller op mod trappetårn med bagtrappe/bitrappe.

Konsol

Konsol-jern monteres på murværket og understøtter altanen.


Søjler i forkant

Hvis du ønsker en ekstra dyb altan, så kan søjlemontering være en løsning. Søjler i forkant kan også være en nødvendig løsning, hvis facaden ikke er robust nok til at klare trækket fra en altan.

Det vil typisk være tilfældet på ældre ejendomme, bindingsværksfacader og lignende.

Søjlerne udføres normalt i stål eller beton. Skal søjlen bære flere altaner, så er der krav til at søjlen skal være brandsikret, så den kan modstå ild i minimum 60 minutter.
altan sojler 600x

Søjlebæringer anvendes hvis facaden ikke er stærk nok til at bære altanerne eller hvis der er ønske om ekstra dybe altaner


Galger

Monteringsbeslag, der minder om hyldeknægte. De anvendes ofte til tagaltaner, der rager ud over facademuren. Galgerne bliver udført i stål og fastgøres til etageadskillelsen.


Facadeprofil

En stålsøjle, der bliver monteret direkte på facadens murværk.

Facadeprofilet kan være højt (samme højde som etagen) eller kort (cirka 1 meter). Altanernes gelænder fastgøres i facadeprofilet.

Den høje facadeprofil anvendes ved alle etager undtagen tag-etagen. Stålprofilet fastgøres enten til murværket eller forankres i etageadskillelsen.

Den korte facadeprofil anvendes på de nederste etager og fastgøres på murpillerne i facaden.


Lisener eller lisenestøjler

Se: Høj facadeprofil


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med

Rodein

Rodein Al-Hadid – Ingeniør og direktør i Art-Tek

Rodein Al-Hadid er uddannet civil-ingeniør og har stor erfaring med design og beregning af stålkonstruktioner i bygninger. Han har i mere end 3 år arbejdet dedikeret med projektering og design af altaner.

I 2005 startede han Art-Tek, der giver byggeteknisk rådgivning til arkitekter, byggefirmaer, boligforeninger, offentlige virksomheder og private. Virksomheden beskæftiger i dag 3 fastansatte + 3 konsulenter.

Art-Tek udfører opgaver indenfor bygherre- og køberrådgivning, myndighedsbehandling, beregninger, projektledelse og byggetilsyn. Med andre ord hjælper Art-Tek med at få styr på de beregningsmæssige og designmæssige udfordringer, der er i alle typer byggeprojekter – og hjælper med at holde styr på projekter og processer, økonomi og tid, så forløb og resultat bliver så godt som muligt. 

Besøg Art-Teks hjemmeside her 

Art-Tek logo 250pc