Lavendel er en af de allermest populære planter til altanen. Den er smuk, velduftende, hårdfør og tåler også at tørre lidt ud en gang i mellem. Og så elsker den sol!

Når du skal stiklingeformere lavendel skal du bruge

  • En moder-plante
  • En lille urtepotte
  • Et par håndfulde pottemuld – gerne iblandet lidt grus for at gøre jorden let og porøs

Når du vælger moderplante, så er det værd at tænke over, at stiklingerne er nøjagtige genetiske kopier. Så vælg en plante, der er både smuk og robust.

Sådan laver du lavendelplanter fra stiklinger

Det er heldigvis både sjovt og let at lave stiklinger af træagtige planter som lavendel. Og der er en hel særlig glæde ved planter, som man selv har fremavlet.

Sådan gør du:

1 – Tag stiklinger

Det letteste er at trække en lille sidegren af moderplanten. Vælg et skud, der er 5 – 10 cm langt og træk det af med en nedadgående bevægelse.

På den måde får du en lille ‘fod’ af barken nederst på dit skud, og det gør det ekstra let for stiklingen at udvikle rødder

2 – Gør stiklingen planteklar

Fjern blade på de nederste 3-4 cm af stiklingen. Fjern også eventueller blomsterknopper. Den lille nye plante skal ikke bruge energi på at danne nye rødder og ikke på at blomstre. Stiklingen er nu klar til at blive plantet.

3 – Fra stikling til potteplante

Put pottemuld i urtepotten og tryk jorden lidt til. Sæt din stikling ca 3 cm ned i jorden. Det er en god idé at sætte 3 – 4 stiklinger i samme potte, så din færdige plante bliver kraftigere.

Det er ikke unormalt, at cirka ⅓ af stiklingerne dør.

4 – Pas på den lille nye plante

Start med at gennemvande jorden. Stil så potten i et ikke-solvendt vindue eller i skyggen udenfor. Du kan eventuelt lave et midlertidigt ‘drivhus’ af en frostpose, der er trukket over urtepotten.

Husk at klippe det øverste hjørne af posen af, så der er god ventilation. Det er vigtigt, at din nye plante ikke tørrer ud.

5 – Klip topskuddet af

Efter et par uger vil din nye lavendelplante have lavet et blødt topskud. Det virker måske barbarisk at klippe i den unge plante, men ved at klippe toppen tilbage vil du opnå at planten forgrener sig og bliver kraftigere. Klip skuddet over 3. – 4. bladsæt med en skarp saks eller en kniv.

Når plantens rødder når ud til kanten af urtepotten er planten klar til at flytte ud i din altankasse eller krukke.

Tip!

Du kan sagtens tage stiklinger med hjem fra venner og familie. Tag stiklingen med hæl, læg den i en plasticpose og opbevar den så mørkt og køligt som muligt.

Jo hurtigere stiklingen kommer i jord, jo større er chancen for at den udvikler sig til en fin lille plante.

Bekæmpelse af bladlus

Opdager du et angreb, mens der kun er få bladlus, så er den nemmeste løsning at fjerne skadedyrene med fingrene. Er der mange bladlus (og det kommer der meget hurtigt!), så må du ty til andre midler.

Du kan købe færdige giftblandinger og sprøjtemiddel på planteskolen og i dagligvarehandelen. Jeg foretrækker dog at lave mit eget bladluse-mix, da jeg godt kan lide at vide, hvad mine planter bliver behandlet med.

Opskriften har jeg fået af min far – og den er ‘tyndere’ end mange af de blandinger, jeg har fundet på nettet. Men den plejer at kunne klare problemerne for mig. Ved mere hårdnakkede angreb, kan du bruge en stærkere opløsning

 

 

Hjemmelavet insektsæbe

1 liter vand
2 spsk. alm. husholdningssprit
2 spsk. fast brun sæbe (krystalsæbe)

Blandes, hældes på en forstøverflaske og sprøjtes på de angrebne planter. Vær særlig omhyggelig med de angrebne områder og husk, at bladlusene ofte sidder under bladene.

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});
[et_pb_posts_blog_feed_standard_agsdcm posts_per_page=”3″ show_pagination=”off” show_author=”off” show_categories=”off” show_date=”off” category_id=”36″ show_comments=”off” show_rating=”off” _builder_version=”3.26.1″ blog_feed_module_type=”standard”][/et_pb_posts_blog_feed_standard_agsdcm]
(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});
(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});