Godt begyndt er halvt fuldendt, siger man. Og det gælder også, når det handler om at skabe de bedste vækstvilkår for planter i altankasser.

Uanset om du har planter fra sidste år eller skal ud og købe helt nye, så kan du let gøre dine altankasser klar til en god og frodig sæson.

altankasser-planteklar

Er dine altankasser klar til sæsonen? Giv dine planter den bedste start med frisk pottemuld og gode næringsstoffer


Vand og sæbe

Først tømmer du din altankasse for gammel jord. Frisk pottemuld er porøs og fyldt med nærigsstoffer. Gammel jord er udpint og kompakt og giver ikke planterne gode vækstvilkår.

For at sikre, at der ikke sidder insektæg eller kim til plantesygdomme bør du vaske altankassen grundigt. Brug gerne et specialmiddel eller brun sæbe opløst i vand (se blandingsforhold på beholderen)

Skyl efter med rent vand, og din altankasse er næsten klar til at blive fyldt med friskt jord og skønne planter.


>> Læs også guiden ‘Altankasser for begyndere’ her >>


Kan vandet løbe væk?

Planternes rødder kan ikke tåle, hvis jorden bliver for våd. Hvis vejret viser sig fra sin regnfulde side (eller hvis du er lidt for gavmild med vandkanden) så er det vigtigt, at det overskydende vand kan løbe væk.

Derfor skal du sørge for, at altankassen har drænhuller i bunden. Du kan med forsigtighed selv lave huller med en boremaskine eller et spidst søm. På billedet nedenfor kan du se, hvordan du kan lave hul i en plastik-altankasse med en opvarmet nål.

For at undgå at der drypper vand og jord ud på altanens gulv og ned til underboen, kan du dække hullerne med et stykke fiberdug eller et te / kaffefilter.  

altankasser-forberedelse

Du kan lave drænhuller i en plastik-altankasse med en boremaskine eller med en opvarmet nål


Vælg den rette jord

Både blomster, grøntsager og krydderurter skal have god, næringsrig jord for at give dig de bedste resultater. En god pottemuld har en dyb chokoladbrun farve og en luftig struktur, der lader sig klemme sammen til en let bold. Pottemulden skal desuden være luftig, så planternes rødder kan få luft. Derfor indeholder pottemuld grove stykker af spagnum, kokosfibre eller lignende.

Du kan lave et dræn i bunden af altankassen, så du er sikker på, at der er luft til rødderne. Det gør du ved at lægge 3-4 cm lecakugler, potteskår eller lignende i bunden af altankassen. Du kan lægge et stykke fiberdug mellem dræn og jord – så er det lettere at holde tingene adskilt, når du skal tømme altankassen. Ulempen ved denne løsning er, at planterne får mindre jord at vokse i.

Et godt alternativ er at tilsætte pottemulden nogle af de jordforbedringsstoffer, som de professionelle bruger. 

>> Vermiculite, der kan absorbere og frigive vand og næringsstoffer efter behov, så du ikke skal vande så ofte.
>> Perlite, der giver luftighed og struktur til jorden, så rødderne kan få luft.

Ved at bruge blandingen 2 dele pottemuld + 1 del Vermiculite + 1 del Perlite kan du springe hver anden vanding over. Vermiculiten fungere som en svamp, der opsuger vandet og frigiver det når planten har behov for det. 

altankasser-perlite

Perlite er et naturlig, mineralsk jordforbedringsmateriale, der virker som en svamp ved at opsuge og frigive vand og næringsstoffer. Det gør pasningen af dine altankasser lettere og får dine planter til at holde længere.


ShoppingGuide: Se de mange flotte altankasser

{module Shoppingguide altankasser og krukker}


Husk gødning.

Frisk pottemuld indeholder plantenæring til et par ugers forbrug. Derefter skal du give gøde dine planter. Det nemmeste er at give flydende gødning hver gang du vander.

Du kan få specielle gødninger, der er udviklet til at sikre fantastisk blomstring – og andre typer, der er lavet specielt til at sikre væksten hos grøntsager. Det vigtigste er dog, at du jævnligt tilfører nye næringsstoffer til dine altankasser, fordi de ofte er fyldt med mange planter, der skal leve af meget lidt jord.

Montering af altankasser

Det er supervigtigt, at dine altankasser er monteret godt og solidt, så de bliver hængende i stormvejr. Det er især vigtigt, hvis du har monteret altankasser på ydersiden af altanen!

Du skal være opmærksom på lokale regler, der hvor du bor. Nogle steder må du kun hænge altankasser indvendigt på altanen. Det kan også være bestemmelser om farve- eller materialevalg på altankasserne eller at der ikke må monteres altaner direkte på håndlisten.

Du kan købe universal-beslag, der passer på de fleste altaner – uanset om den har et smalt eller bredt gelænder.