Fra det tidligste forår til hen på efteråret er duerne på udkig efter velegnede steder at bygge rede. 

Det kan være hyggeligt at følge opfostringen af et kuld unger på altanen, men med charmen følger også det faktum, at fuglene larmer, sviner og kan være til gene for beboerne i en hel ejendom.  

Byens duer er efterkommere af tamduer, der blandet andet har været brugt til brevduer. Og og præcis som brevduerne vil byens duer altid vende tilbage til det sted, hvor de er udklækket. 

Der kan være sygdomskim til både salmonella, papegøjesyge og sågar meningitis i duernes ekskrementer, så det er vitgit at de sundhedsskadelige efterladenskaber fjernes effektivt. 

Undersøgelser har vist, at due-ekskrementer kan indholde mere en 60 forskellige sygdomsfremkaldende bakterier og svampesporer. 

Peter Fisker Lassen

Indsatsleder, Sjællands Skadedyrsbekæmpelse

Matematikken er simpel: Et duepar får 4-5 hold á 2 unger om året. Så når de kommer tilbage til din altan med unger og ungers unger, så vil det udvikle sig til en koloni, hvor naboernes altaner, alle tænkelige gesimser og mulige redepladser bliver brugt til nye redepladser.  

Derfor er det vigtigt at undgå, at bestanden af duer vokser, for selv en håndfuld duepar kan skabe stor irritation over beskidte havemøbler, støj fra tidlig morgen til sen aften og ikke mindst risiko for spredning af sygdomme. 

altan-duer

Undgå at fodre duerne

Den mest simple regel er at begrænse duernes adgang til mad. På den måde gør du altanen og gårdarealet til et mindre attraktivt sted at opfostre unger.

I det hele taget er det en dårlig idé at lægge brød, fuglefrø og andet foder ud, da det også kan tiltrække rotter, krager, alliker og måger i store mængder.

Mange foreninger har regler for fuglefodring og i nogle kommuner er der ligefrem forbud mod at fodre duerne. Dette gælder blandt andet Københavns Kommune, der skriver:

”Ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når dette medfører  ulemper  for omgivelserne”.

Københavns Kommunes skadedyrsbekæmpelse

due-rede-altan
altankasser

Fjern duernes reder

Dur bygger gerne rede på gulvet i et hjørne af altanen, hvor der er læ. 

Due-reder ligner ikke ‘rigtige’ fuglereder. Det er blot en dynge fugleklatter med lidt fjer og pinde i. 

Efterhånden vil dyngen af møg dog vokse og duerne vil tilføje alle mulige slags byggematerialer. 

Når du vil fjerne due-reden, så skal du huske at tage gummihandsker på. Duernes ekskrementer er fyldt med bakterier, urinsyre og svampe. 

Faktisk er der så meget syre i deres afføring, at den ka beskadige overflfader på biler, bygninger og altanmøbler.  

Efter du har fjernet reden skal området vaskes omhyggeligt med ‘Rodalon Ude’ eller noget andet desinficerende. 

Der kan være sygdomskim til både salmonella, papegøjesyge og sågar meningitis i duernes ekskrementer, så det er vitgit at de sundhedsskadelige efterladenskaber fjernes effektivt. 

Undersøgelser har vist, at due-ekskrementer kan indholde mere en 60 forskellige sygdomsfremkaldende bakterier og svampesporer. 

due-paa-altan

gør Forsøg at jage duerne væk fra altanen

Når først duer har forsøgt at etablere rede, så er de meget vedholdende, så det kræver ret stor indsats at få dem til at opgive deres forehavende. De lader sig ikke skræmme af at du banker på ruden eller råber af dem gennem glasset. 

Det bedste du kan gøre er at bruge altanen aktivt hver dag – og har du en hund eller kat, der bruger altanen så undgår du som regel at duerne slår sig ned her. Jo mere du opholder dig på altanen – jo mindre attraktiv er den som redeplads. 

Der er mange gode tips til, hvad du kan gøre for at skræmme duerne væk. Desværre er duerne meget tilpasningsdygtige, så de vænner sig hurtigt til rovfugleklistermærker på vinduerne, CD’er ophængt i altanens gelænder, ‘dueskræmmere’ i form af plastikugler eller andre kreative fugleskræmsler. 

Der findes mange kommercielle løsninger på markedet, herunder specielle ultralydshøjtalere og duftpastaer, der skulle kunne skræmme duerne væk. De har desværre vist sig at have yderst begrænset effekt på duerne. 

 

due-paa-altanen

Gør din altan due-fjentlig

 ‘Den eneste metode til helt at undgå duer på altane er at montere et beskyttelsesnet’ siger Peter Fisker Lassen. ‘Løsningen egner sig dog bedst til indbyggede eller indeliggende altaner – og det er ikke alle steder det er tilladt at montere disse net’. 

Et andet middel er at montere såkaldte dueværn af tråd på altanens gelænder. Dueværn består af vandrette tråde, som forhindrer duerne i at sætte sig på altanens håndliste. Det hjælper dog ikke meget, hvis fuglen i stedet kan slå sig ned på havemøbler, krukker eller altanens gulv. 

En meget brugt metode er at montere due-pigge, der består af en række lodrette spidser. Due-piggene har samme ulempe som dueværnet; nemlig at duerne bare slår sig ned et andet sted. Dueværnet kan give nogle grimme rifter, hvis man kommer til at snubler og kommer til at ramme dueværnet ligesom forbiflyvende blade og papir vil være tilbøjeligt til at sætte sig i piggene. 

Er problemet meget slemt, så kan en skadedyrsbekæmper komme og give vandrette flader såkaldt fuglevoks eller duevoks. Det er en blød pasta, som duerne ikke kan lide at sidde på. Voksen er naturligvis også generende at komme i kontakt med for mennesker og kan give afsmitning på tøj og møbler, så det er ikke anvendeligt på altaner, der bruges aktivt.  

duer-paa-altanen

Indfang duerne

 Hvis duerne først har indtage din altan kan det som sagt være uhyre svært at få dem jaget væk! Derfor kan det være nødvendigt at indfange og aflive duerne. Det lyder voldsomt, men er i sagens natur effektivt. Københavns Kommune skriver:  

De forvildede tamduer i vore byer er ikke omfattet af jagtloven, og de må altså bekæmpes året rundt, men fælderne skal tilses morgen og aften, og eventuelle unger skal selvfølgelig aflives, hvis man har dræbt de voksne duer, så der ikke bliver tale om dyrplageri.

Reder og æg bør i øvrigt altid fjernes.

Københavns Kommunes skadedyrsbekæmpelse

Er dueplagen stor, så kan en professionel skadedyrsbekæmper udlægge gift eller i visse tilfælde få politiets tilladelse til at skyde duerne. 

Det er dog ikke noget, som private må give sig i kast med.  

altankasser