Stål, der skal monteres udendørs bliver oftest galvaniseret, da det er en af de mest effektive overfladebehandlinger til stål og støbejern.

Galvanisering er et udtryk for at afrenset stål eller jern dyppes i et kar med smeltet zink, der har en temperatur på ca. 460 grader. Zinken danner en lukket overflade af zinkoxid, der beskytter jernet fra fugt og dermed forhindrer angreb af rust.

Galvanisering er vedligeholdelsesfrit og meget modstandsdygtigt overfor slag og stød. Små skader kan repareres med en zinkspray, der er beregnet til formålet.