Hærdet glas har gennemgået en proces, hvor det er blevet opvarmet til ca. 650 grader og derefter afkølet.

Denne hærdning af glasset gør det op til 5 gange stærkere end almindeligt glas, hvilket er utroligt vigtigt ved de store vindpåvirkninger, der er på altanen. Hærdet glas anvendes desuden til brusekabiner, glasdøre, facadebeklædning og andre steder, hvor der er behov for at lave huller/hak i overfladen, da hærdet glas er mindre tilbøjeligt til revnedannelse og brud.

Selv om det hærdede glas er meget stærkt, så er det ikke brudsikkert. Det er især følsomt for stød på kanter og hjørner. Går et stykke et hærdet glas gå i stykker, så splintres det på en anden måde end vinduesglas. Der dannes mange små, ikke-skarpe skår.

Se også hærdet, lamineret glas, der anvendes til de fleste altaner.