Det var supersjovt at planlægge tre vidt forskellige måder at bruge den samme altan på. Det var overraskende let at møblere og pynte en altan indenfor det fastsatte beløb. Og man kan jo altid supplere med ekstra krukker, tæpper, puder og pynteting på et senere tidpunkt. 

Vores ‘model-altan’ er ret stor. Den er 3,2 meter lang og 1,8 meter på det dybeste sted. (Tak til hr. Olsen i Lyngby for at stille altanen til rådighed samt for kaffe, mad og hyggeligt samvær!)

Første indretning er den mest traditionelle – og i øvrigt også hr. Olsens favorit. Stilen er enkel. Farverne er primært holdt i sort, råhvid og lime.

De viste ting er fra JYSKs 2013 sortiment og er anført med vejledende udsalgspriser. 

Planter og enkelt pynteting er privateje og derfor ikke med i prisen. 
Se de aktuelle tilbud på JYSKs hjemmeside

Du kan se alle billederne i galleriet nederst på siden


Møbler

Sækkestol på altanenAltanen er møbleret med et klassisk cafébord med glasplade og to konfortable stole med armlæn og ret høj ryg. Man sidder godt i stolene – uanset om man er barn eller voksen. 

Desuden er der en lækker sækkestol, der er er skøn at ligge og slikke solskin i. Sækkestolen er lavet til indendørs brug, men med det robuste betræk kan den sagtens tåle at komme med på altanen. 

Stolene hedder ‘Monza’ og bordet hedder ‘Espanyol’. Hvis du køber det som et samlet sæt, så er prisen 999 kroner. Sækkestolen hedder ‘Mesa’ og koster 499 kroner.


Altankasser og krukke

Krydderurter på altanenIngen altan uden altankasser! Den valgte model er lavet i kraftigt polyrattan flet, der er foret med en metalskål, så der ikke drysser jord ned på altanens gulv. 

Altankasserne er lavet til montering på det hærdede glas. Med lidt fingersnilde (og en kraftig tang!) kan de dog ændres, så de også kan hænges op på et bredere gelænder. 

På bordet står tre søde urtepotteskjulere i hvid porcelæn. Der er lavet et fint skrivefelt i sort tavlelak. Skriv, hvilken krydderurt der er i krukken – eller gør som her og brug pladsen til at skrive det budskab, du har lyst til at videresende. 

Det er også blevet råd til en høj og lækker blomsterkrukke i samme type flet og med en kant i zink. Der er god plads til et lille træ eller en hel masse sommerblomster. Det klæder planterne at blive løftet op fra altanens gulv. 

Altankasserne kan fåes i både grå og sort. Modellen hedder ‘Corte’. De koster 79,95 kroner pr. styk. Krukken hedder ‘Napolo’ og koster 199 kroner. De fine krukker til krydderurter (eller petuniaer) hedder ‘Tashia’ og koster 49,95 for et sæt med 3 styk.


Lys, puder og tæpper

tilbud-altanmoebler-altankasserFor at skabe ekstra hygge på altanen om aftenen er der monteret solcellelamper på altanens gelænder. Lamperne er gjort fast med almindelige elektrikerstrips. Du kan naturligvis også sætte solcellelamper i altankasser og krukker, hvis det passer bedre til altanens design. Den viste solcellelampe hedder ‘Ivory’ og koster 49,50 for et sæt med to styk. 

Møbler og krukker på altanen er valgt i klassisk sort. Det gør det let at skifte stil fra år til år ved at udskifte puder, tæpper og planter. Her har vi valgt at sætte farver på med ‘Gitzi’ puder i limefarvet, der koster 79,95 for to stk. Desuden faldt vi fuldstændigt for de smukke puder med fotoprint af egern! De hedder ‘Adanaja’ og koster 149 kroner for et sæt med 2.

Dagens pris-scoop er de små fleecetæpper, der luner godt om benene, når duggen falder om aftenen. De er fra JYSKs budgetserie ‘Price Star’ og koster kun 15 kroner pr. styk. 


Nips og pynt

tilbud-altanmoebler-blomsterkrukkeDer er rig mulighed for at tilføje det personlige touch med tilbehør fra JYSK. Gå på jagt i din lokale butik og se, hvad der er på hylderne netop i dag. 

Her på altanen fandt vi først og fremmest et sæt med 4 flotte glaskrukker, der kan bruges til hurrycanestager, til vaser – eller bare til pynt. Sættet hedder ‘Beatrice’ og koster 149 kroner. 

Til at skabe en ekstra dimension på altanen satte vi et spejl bag den største af glasvaserne. Spejlet er ikke lavet til udendørs brug (og vil helt sikkert også blæse omkuld og gå i stykker) så brug det, når du vil lave det lidt ekstra hyggeligt. Spejlet hedder ‘Newton’ og koster 49 kroner.


Samlet pris: 2.498,70 kroner

Vi holdt os LIGE NØJAGTIGT under det fastsatte budget på denne altan! Og det er på en måde lidt snyd, for på billederne kan du se en lille grill, der ikke er med i regnskabet. 

Vi valgte at holde den udenfor budgettet, da det på rigtigt mange altaner ikke er tilladt at grille med kul. Hvis du vil have plads til den indenfor den fastsatte prisramme, så må du købe tingene til den øvrige altanindretning, når de er på tilbud. 

Grillen hedder i øvrigt ‘Carbonia’, koster 199 kroner og fåes i mange fine farver. 

[widgetkit id=6]