For Heidi Bille er altanen lejlighedens bedste rum og de 5 kvadratmeter er indrettet med både hjerte og hjerne.

Jeg bor simpelthen på altanen hele sommeren! fortæller Heidi Jeg har selv indrettet den, så den passer præcis til mine behov. Bænken har jeg selv tegnet og bygget, og den gemmer blandt andet på en solseng, et par ekstra havestole og hynder til møblerne

Den sydvendte, lukkede altan er 3,1 meter lang og 1,7 meter dyb. Den lange side består af et glasskydeparti med 4 vinduer, der kan samles i den ene side.  Det giver muligheden for at nyde den åbne himmel og den friske luft, når vejret tillader det. Hvis det regner eller blæser, så er det let af lukke altanen af, så den fungerer som en udestue. 

Heidi er en ægte gør-det-selv kvinde, der selv har syet, skruet og malet til altanen var indrettet helt efter hendes hjerte. 

Bordet har hun fundet på et loppemarked. Puder, hynder og stof er købt i JYSK. Reolen stod tidligere på Heidis kontor.

De væghængte blomsterkrukker er købt i Bauhaus. Farven passede dog ikke Heidi, så hun malede dem i samme farve som væggen.

De mange lanterner og smukke pynteting har Heidi samlet gennem flere år – og nu har de fået en fast plads på den hyggelige, romantiske og meget personlige altan.

[widgetkit id=8]