Det virker mærkeligt, at en altan på 4. sal kan blive invaderet af tusindvis af myrer. Hvordan er de kommet derop? Hvor bor de? Og hvordan får man de små bæster til at gå væk igen?

myrer-altan

Har du prøvet at få din altan eller dit køkken invadereret af myrer, så ved du hvor svært det kan være at slippe af med dem igen.

Myrer bor i store kolonier på op til 60.000 individer. I en etageejendom laver myrerne ofte et bo tæt på husets sokkel eller i kælderen. Herfra går arbejder-myrerne så – via husets rørsystemer til varme, vand og ventilation– på jagt efter mad og drikke til boets dronning og de hjælpere, der passer de mange myre-æg.

Oplever du myrer i dine køkkenskuffer, på badeværelset eller på altanen, så gælder det om at finde ud af, hvor selve boet er. Det kan være at lokalisere, for myrerne bygger store tunnelsystemer under jorden og kan komme igennem selv den mindste sprække.

Myter om myrer

’Der er mange husråd om, hvordan man slipper af med myrer’ fortæller Peter Fisker Lassen fra Roskilde Skadedyrsservice. ’Nogle af de klassiske er, at man ved at drysse kanel, kaffegrums, vaskepulver og andre stærkt-duftende ting kan skræmme myrerne væk. 

Det virker desværre ikke så længe af gangen, for når først en myrefamilie har etableret sig, så flytter den sig ikke frivilligt. Man kan højest få myrerne til at flytte sig lidt – og kun til duften bliver svagere igen.

En anden sejlivet myte er, at man kan ved at hælde kogende vand eller saltvand ud over myreboet. Det virker desværre heller ikke.

Et stort myrebo har et mylder af gange, der strækker sig mere end en meter ned i jorden. Myrerne har også gravet masser af afvandingskanaler. Et myrebo bliver jo heller ikke udslettet af et skybrud’, slutter Peter Fisker Lassen.

Se også Peter Fisker Lassens gode råd om duer på altanen

Myrer i krukker og altankasser

Fugtig, varm jord i en blomsterkrukke er et idéelt sted for en myrefamile at slå sig ned. Hvis du oplever myrer i dine planter, så skal du hurtigst muligt vande jorden igennem med et insektmiddel.

Hvis myrerne får lov til at bo i krukken, så vil de spise rødderne og planten dør. Myrerne vil nu søge efter mad andre steder – for eksempel i køkkenet.

Der kan være flere tusinde myrer i en enkelt blomsterkrukke, så myrelokkedåser og lignende har kun en meget begrænset effekt og er tilmed ret dyre.

Forebyggelse er bedre end helbredelse

Den mest effektive løsning er at forhindre myrerne i at slå sig ned på din altan. Det gør du ved at udlægge et ’spærrebælte’, der egentligt er et meget tyndt lag insektmiddel, der slår de myrer ihjel, der rører ved det.

Det lyder dramatisk, men det kræver langt færre kemikalier at forebygge end at helbrede. Vælg gerne et af de effektive produkter, der er ufarlige for mennesker og kæledyr.

Der findes mange insektmidler på markedet, så besøg dit lokale supermarked, planteskole eller helsekostforretning og få gode råd til, hvordan du kan fjerne myrerne på altanen.

Er der tale om et større myrebo eller at der er flere lejligheder i samme ejendom, der er inficeret med myrer, så kræver det ofte professionel hjælp at komme af med myreplagen.


Skadedyr-specialistArtiklen er skrevet i samarbejde med Peter Fisker Lassen fra Roskilde Skadedyrsservice, der har mere end 5 års erfaring i bekæmpelse af blandt andet myrer.

Roskilde Skadedyrsservice forebygger og bekæmper ’ubudne gæster’ som duer, myrer, rotter, kakerlakker, borebiller og møl hos både private, boligselskaber og virksomheder på hele Sjælland.

Virksomheden er autoriseret af By- og landskabsstyrelsen under Miljøstyrelsen og er medlem af Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

Besøg Roskilde Skadedyrsservices hjemmeside og få mere at vide om, hvordan du forebygger angreb af skadedyr i din bolig http://www.roskildeskadedyrsservice.dk/http://www.roskildeskadedyrsservice.dk/

roskilde-skadedyrsservice