PVC er en forkortelse for polyvinylchlorid.

Det er et af de mest anvendte materialer i byggeriet, og bruges til f.eks. kloakrør, vinduesrammer, gulve og kabler.

På altaner bruges PVC primært til underbeklædning. En hvid underbeklædning vil reflektere en del lys fra undersiden af en overhængende altan og ind i stuen på en underliggende lejlighed.

PVC anvendes også til udfyldninger og vindafskærmning. PVC er gennemfarvet plast, og eventuelle ridser vil ikke ses tydeligt.

Materialet er vedligeholdelsesfrit og rengøres med vand og sæbe.