Drømmer du om at dyrke dine egne frilands tomater på altanen?

Her er et par gode ideer til hvordan du gør.

altan-tomat

Smagen af hjemmedyrkede solmodne tomater er helt enestående. Du kan sagtens dyrke tomater i krukker på altanen hvis du har sol det meste af dagen.

Det kræver kun at du starter på den rigtige måde, når du planter dine planter.Her er nogle tips til hvordan du får det bedste ud af dine anstrengelser.

Efter du har udvalgt dig de bedste tomatplanter i dit lokale plantecenter eller selv har dyrket dem er det tid til forberedelse af udplantningen.

De bedste tomater til dyrkning i krukker eller altankasser er cocktailtomat, dadel tomat eller busktomat.. Vælg typer, der er egnet til dyrkning på friland.

Sådan plantes tomater

En plante med velsmagende tomater kræver masser af næring og det får man kun hvis den plantes i en stor krukke fyldt med god jord.

Når du planter din tomat ud, så sæt din jordklumpen så overfladen i den gamle potte er nogle centimeter under niveauet i den nye potte og fyld efter med jord.

Det er vigtigt at give tomaterne god støtte når de vokser. Du kan binde dem fast til en pind eller lade dem gro op af en tomatspiral. Det er dog ofte bedre at købe eller bygge et såkaldt tomat-bur der støtter planten og giver bedre beskyttelse mod vinden.

Husk dine tomatplanter har det bedst i lune og solrige hjørner med læ.

Husk at gøde

Det er vigtigt at gøde dine tomater jævnligt, det giver flere tomater og bedre smag.

En af måderne er at bruge flydende gødning. Du kan bruge universalgødning til grøntsager eller specialgødning der er skræddersyet til tomater. Husk at blande gødning i vandingsvandet hver gang. Alternativt kan du bruge langtidsvirkende gødningspiller.

Vanding er en vigtig del af pasningen når man har tomater. De må aldrig mangle vand.
Tørke kan i værste fald skade rødderne så meget at planterne ikke vil overleve.

Man regner med at en stor plante drikker 2-3 liter vand i døgnet og mere på en rigtig varm dag.

En løsning på dette kunne være et vandingsanlæg som kan købes relativt billigt eller at dyrke tomater i plantesække, der er placeret på selvvandingskasser / kapilærkasser.

Sådan passer du tomater på altanen

Når tomaterne begynder at gro, er det vigtigt at fjerne sideskuddene inden de bliver for store.
Bræk dem af i stedet for at beskære planten. Du kan se hvordan sideskud ser ud på billedet nedenfor

sideskud-tomat

Busktomater skal ikke knibes da det stopper længdevæksten efter bestemt antal klaser.

Når de nederste tomater er høstet, fjerner man bladene op til næste klase.

Sidst på sæsonen fjerner man toppen på planten så alt næring fra planten kan gå til at modne de tomater, der er tilbage.